Københavns smukkeste nye facade
I Toldbodgade i København har smykkefirmaet Trollbeads fået et diskret og topsikret domicil med en usædvanlig elegant facade, som er tegnet af BBP Arkitekter og tekstildesigneren Lene Toni Kjeld.
Transformation af byhus.
Trollbeads domicil, Toldbodgade 13.
Bygherre: Lise Aagaard Copenhagen.
Arkitekt: BBP Arkitekter.
Ingeniør: Orbicon.
Facademønster: Lene Toni Kjeld.
Facadeskærm: Faber, Art Andersen.
Entreprenører: CC Brun, Kai Andersen.
♥♥♥♥♥
Lige rundt om hjørnet fra Nyhavn er kommet et helt særegent smukt byhus. Og tænk, det har jeg kørt lige forbi uden at lægge mærke til! Dets undseelige karakter skyldes, at dets linjer lægger sig så fint i forlængelse af naboernes, og at det ikke henvender sig til gaden med udadvendte funktioner.
I dagtimerne og set på afstand fremstår det solidt som et muret eller pudset hus med rytmisk opdelte høje vinduesåbninger. Men efter arbejdstid klapper huset helt i, og når lys så tændes indenfor, viser dets solide messingfacade sig i virkeligheden blot at være en tynd og transparent skærm uden på et glashus. Det er noget af en forvandling.
Løfter man blikket, kan man se, at skærmen løber hele vejen over taget og ned i gården bagved. Messingskærmen ligner ikke blot et tæppe, der er rullet hen over huset, dets finurlige filigranmønster er ligefrem tegnet af en tekstildesigner, Lene Toni Kjeld.
Mønsteret minder om regndråber på en rude eller en tæt beplantning, og angiveligt skulle man kunne finde firben i det. Den form for kunsthåndværk, ornamental detaljering og interesse for den helt nære oplevelsesskala er en sjældenhed og virkelig værd at fejre i vor tid, hvor de store markante greb ofte dominerer byggeriet på bekostning af interessen for dets nære detaljer. Her er det altså lige omvendt. Først gennem den nære detalje opdager man, hvor usædvanligt et hus, der er tale om, også i de store linjer.
PROJEKTET handler om transformation af et 50 år gammelt betonhus med glasfacade, der lå godt tilbagetrukket fra husrækken. Her havde tekstilfirmaet Brandtex tidligere deres domicil, men nu er det overtaget af smykkefirmaet Trollbeads. BBP Arkitekter har løst opgaven for dem og har udvidet etagerne ved at trække facaden frem i gaden, men de har fornuftigvis beholdt en lille forskydning i husrækken; relieffer i gaden er lige så vigtige som relieffer i facaden, de er med til at skabe skygger og kontraster, der accentuerer en mindre skala og skaber oplevelsesrige miljøer – modsat for eksempel Dansk Industris glatte væg mod Rådhuspladsen.
Der er kommet et pragtfuldt smykkeskrin ud af projektet. Med diskret elegance fortæller huset om det kvalitetshåndværk, som smykkefirmaet gerne vil kendes på. Og på begge sider er de tykke brandgavle blevet beklædt med keramiske mosaikstifter, og den fritstående gavl er udstyret med runde vinduer. Vældig sprællende, men også lige ved at tippe balancen væk fra den underspillede finesse i facaden.
Messingskærmen har nemlig ikke blot en solafskærmende og æstetisk virkning, den er også en sikringsskal omkring det bagvedliggende glashus. Huset er udformet som en veritabel bankboks, men hvor er det elegant gjort. For den originale facade blev huset fortjent præmieret med Tyndpladeprisen torsdag foran blandt andre Den Blå Planet og Biblioteket i Nordvest.
MEN DET her med ikke at åbne sig i gadeniveau, når man ligger i byen, er en uting. På den måde er det desværre et lidt for privat hus i kvarterets række af københavnerhuse, der ellers plejer at byde sig til med varer og skilte i de traditionelt høje kældre. Kommunen har krævet, at de to vinduer i stuen i det mindste skal fungere som udstillingsmontrer, men indtil videre er de nederste messinggardiner altid nedrullede.
Qua den fornemme detaljering byder huset dog på en anden generøs kvalitet, den henvender sig med en æstetisk gavmildhed, som beriger byen og oplevelsen for en bygænger, der er mere opmærksom, end jeg først var. Nu er det et hus, jeg er nødt til vise frem for andre!
